Hurtig, pålidelig og fleksibel

WM Autodele ApS – næste skridt i internationaliseringen af ​​WM SE koncernen

WM Autodele ApS bygger nyt domicil i Kolding

Næste skridt i internationaliseringen af WM SE-gruppen.

WM Autodele ApS opfører i samarbejde med de lokale Kolding-virksomheder Adsbøll Enterprise A/S og Anton Knudsen Egtved A/S deres første domicil i Danmark.

Det nye domicil skal danne rammerne om deres første afdeling i Danmark samt deres danske hovedkontor og kommer til at ligge på Marsvej 1B i Kolding.

Det samlede byggeareal bliver på mere end 3300 m2 og forventes at stå færdigt i 4. kvartal 2022.

WM Autodele er en hurtig, pålidelig og fleksibel totalleverandør

Vores ambition er at sikre, at vores kunder har en effektiv hverdag igennem høj varetilgængelighed, flere daglige leveringer, intuitive IT løsninger samt adgang til den rigtige know-how.

Tilgænglighed

Med mere end 250.000 varenumre på vores centrallager sørger vi for, at dig og dit værksted aldrig holder stille.

Levering

Igennem vores flere daglige leveringer sikrer vi, at dit værksted har en fleksibel hverdag og dermed aldrig står stille.

IT Løsninger

Med vores webkatalog, som vi kalder repdoc, finder du nemt og hurtigt det, som du søger - uanset om det er de rigtige reservedele, tilbehør eller værktøj.

Know-how

Vores personale, som er veluddannede specialister med stor brancheerfaring, står altid klar til at rådgive vores kunder.

WM centrallager i Hedemünden

Familieejet gennem generationer

WM Autodele er datterselskab af WM SE, som er en 100% tysk familieejet virksomhed gennem 3 generationer. WM SE blev grundlagt af familien Müller i 1945 og allerede dengang med fokus på salg af reservedele, værktøj og tilbehør til autobranchen.

Siden starten af 00'erne har WM SE koncernen oplevet stor vækst gennem succesfulde fusioner, ekspansioner til udenlandske markeder og opkøb af konkurrenter. Dette har ført til, at WM SE koncernen i dag foruden Tyskland har afdelinger i Holland, Østrig, Tjekkiet og USA og i alt har mere end 200 afdelinger, hvilket gør WM SE til en af Europas førende virksomheder inden for handel med reservedele, tilbehør, dæk, værktøj og værkstedsudstyr til autobranchen.

På vores mere end 180.000 m2 store fuldautomatiske centrallager i Hedemünden, 30 km. nord for Kassel i Tyskland, har vi mere end 250.000 varenumre på lager. Hvert år afsendes over 45 millioner varer ud til værkstederne, som med vores konstant tilgængelige sortiment af kvalitetsreservedele fra kendte brands og flere daglige leveringer kan opretholde en effektiv værkstedsdrift.

Find din lokale afdeling

Nedenfor finder du en oversigt over vores afdelinger

Kolding

Marsvej 1B
6000 Kolding
Danmark

Kontakt:
+45 27 21 24 02
kolding@wm-autodele.dk

ÅBNER TIL DECEMBER 2022

Job og Karriere

Drømmer du om en karriere hos WM Autodele?

I et job hos WM Autodele venter der dig, udover spændende arbejdsopgaver i en international koncern, nogle af branchens dygtigste kollegaer og gode arbejdsforhold.

For os er det vigtigt, at vores medarbejdere er motiverede og trives i deres job. Dette ønsker vi at opnå ved at skabe et meningsfyldt arbejdsliv med fokus på både den personlige og faglige udvikling. Hos os er vores medarbejdere et stærkt aktiv, som vi ønsker at passe på.

Uopfordret ansøgning
Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Din ansøgning samt CV sendes til job@wm-autodele.dk eller ved at klikke på linket herunder.

Kontakt os

Please calculate 7 plus 8.